Storbyferie med rabat

Se tilbud her

 


Forside


Amsterdam

Barcelona

London

 Kort

Madrid

Nice

Prag


Flybilletter
 

 
 

London storbyferie

London er en multietnisk storby, der på alle måder er i højeste internationale klasse.

Få storbyer kan byde på så mange 'must see' seværdigheder som London, ikke mindst efter at byen nye vartegn 'London Eye' blev åbnet i år 2000.

Men London er meget mere end det. Her finder du også top museer, nogle af de vildeste shoppingmuligheder, et utal af fantastiske restauranter og den hedeste musik i byen mange clubber.

  Storbyferie i London

Big Ben i parlamentsbygningen
Big Ben er navnet på den 13 tons tunge timeslagsklokke i nordtårnet på Westminster Palace i London. Den blev opsat i 1858 og fik navn efter den korpulente daværende engelske arbejdsminister sir Benjamin Hall.

Navnet bruges dog ikke kun om klokken, mange kalder også urene i samme tårn for Big Ben. Urene har en diameter på 7 meter.

Tårnet er ikke tilgængeligt for publikum.

  Big Ben

Tower BridgeTower Bridge
Tower Bridge er en af verdens mest berømte broer. Den stod færdig i 1894 og forbinder bydelene Tower Hamlets og Southwark henover floden Themsen.

Tower Bridge er en såkaldt dobbelt vippebro. Oprindeligt blev hejseværket drevet af dampmaskiner, men er nu elektrisk. Helt oppe mellem de to tårne er en gangbro med offentlig adgang. Her er der en fantastisk udsigt over London på storbyferien.

I modsætning til tidligere, så er broen nu kun oppe for skibe omkring hundrede gange om året, og kun efter skriftlig anmodning dagen før.

London Eye (Millennium Wheel)
London Eye blev åbnet for publikum i år 2000, deraf tilnavnet Millennium Wheel.

London Eye står lige ud til Themsen mellem Westminster Bridge og Hungerford Bridge i bydelen South Banks.

Med sine 135 meter er det Europas højeste pariserhjul. Turen rundt tager 30 minutter, og udsigten fra en af de 32 gondoler er fantastisk. Bemærk, at køen kan være lang.

  London Eye

Tower of LondonTower of London
Fæstningen Tower of London ligger i det centrale London på Themsens nordlige bred. Tæt ved Tower Bridge.

Tower of London blev grundlagt i 1078 af Vilhelm Erobreren, og blev løbende udbygget af diverse konger. Fæstningen blev først færdiggjort godt 200 år senere af Edward I.

Dens primære funktion var at være et befæstet kongeligt palads. Men efterhånden blev Tower of London mest anvendt som fængsel, specielt for fanger af høj rang. Mange blev også henrettet der. Tower har dog i tidens løb haft mange andre funktioner og er f.eks. fortsat stedet, hvor Storbritanniens kronjuveler opbevares.

Mere end to millioner gæster besøger årligt Tower of London. Udover kronjuvelerne, kan de bl.a. opleve White Tower, fæstningens celler, den kongelige våbenudstilling og de berømte Beefeaters, der bevogter og bor på Tower of London.

Natural History Museum LondonTre gratis museer i South Kensington
Bydelen South Kensington i London byder på tre gratis museer, som det er værd at besøge på din storbyferie i London.

Victoria & Albert Museum på Cromwell Road er det mest kendte museum i South Kensington. Det huser Englands Nationalmuseum for Kunst og Design, der har verdens største samling af brugskunst. Her kan du se på alt lige fra kinesisk porcelæn over møbler og sølvtøj til modens udvikling fra 1500-tallet til i dag. Museet er så stort, at det anbefales at planlægge, hvad man helst vil se.

Kun en kort gåtur fra Victoria & Albert Museum ligger Science Museum, der viser verdens videnskabelige og tekniske udvikling. Over 15.000 genstande fra teknologiens, industriens, medicinens og videnskabens verden imponerer og overrasker gæsterne. Herunder verdens første regnemaskine og navigationsudstyr fra 1600-tallet. Genstandene suppleres med mere end 2.000 interaktive udstillinger, hvor du selv kan prøve videnskaben af. Et spændende og
lærerigt museum.

Ved siden af Science Museum ligger et af Londons mest populære museer blandt børn, Natural History Museum. Her kan børnene gå på opdagelse blandt dinosaurer, ”Creepy-Crawlies” med edderkopper, sten og krystaller m.m. Natural History Museum blander traditionel udstillinger med nye multimedie tiltag - en spændende og lærerig oplevelse for
både børn og voksne.

Sushi restaurant i LondonRestauranter i London
London er et mekka for de som elsker at gå på restaurant.

På Tripadvisor kan brugerne vurdere mere end 9.000 restauranter i London. Det har flere tusinderne gjort, og ifølge dem er de fem bedste restauranter i London disse:
  • Petrus (1 Michelin-stjerne)
  • The Ledbury (2)
  • Restaurant Gordon Ramsay (3)
  • Goodman
  • Le Gavroche (2)

Fire af disse fem restauranter er Michelin-restauranter. Tæt på halvtreds restauranter i London opnåede denne ærefulde status i 2011. Restaurant Gordon Ramsay er én af to restauranter i London med tre af de eftertragtede stjerner.

Flere andre TV-kendisser har også deres egen restaurant i London. Af dem er Jamie Oliver, som har restauranten 'Fifteen', nok den mest kendte her i Danmark. Nogle kender nok også Gary Rhodes, der ejer Michelin-restauranten Rhodes Twenty-Four. Denne restaurant ligger i øvrigt på 24. etage i et af Londons højeste huse og har en fantastisk udsigt.

I øvrigt ligger den måske eneste indiske restaurant med en Michelin-stjerne i London. Det er Quilon på Buckingham Gate i Westminster og den er en oplagt mulighed for et knapt så dyrt besøg på en Michelin-restaurant.

Savner du den hjemlige mad på storbyferien i London, så besøg Scandinavian Kitchen lige bag ved Oxford Circus på 61 Great Titchfield Street. Her er der smørrebrød, sild og anden skandinavisk mad - og så er det muligt at tage maden med.


Covent Garden MarketShopping i London
Ikke en storbyferie uden shopping. London er en perfekt shoppingby og mulighederne er mange!

Oxford Street er Londons mest berømte shoppinggade. Her ligger mere end 300 kædebutikker og stormagasiner, herunder Marks and Spencer, et kæmpe HMV og Selfridges, der er Englands næststørste stormagasin.

Lidt mere eksklusivt er det i sidegaden Regent Street, hvor tøj- og livstilsbutikker som Liberty, Jaeger, Laura Ashley og Hugo Boss ligger. Mest eksklusivt er det dog i en anden sidegade til Oxford Street, nemlig New Bond Street. Her ligger mange af Londons mest eksklusive forretninger.

SKal de være lidt mere afslappet, så er området omkring Covent Garden (billedet) oplagt. På Covent Garden Market kan man shoppe antikviteter og kunsthåndværk, mens de mange små hyggelige gader i området byder på modebutikker og små specialbutikker, f.eks. på Neal Yard der bugner af økologiske butikker.

Andre gode shoppinggader er Carnaby Street og Kings Road.

London night clubNatklubber i London
Londons natteliv er sublimt. Natklubberne gæstes ofte af de absolut bedste DJ's, der spiller den nyeste elektroniske musik.

En af de største og mest populære natklubber er Fabric, hvor mere end 1500 gæster danser igennem til svedig drum'n'bass på et af verdens bedste lydanlæg.

The Egg er en stilfuld klub, hvor både kendte og endnu mindre kendte DJ's fyrer dansegulvet op med house music.

Et andet legendarisk house-sted er Ministry of Sound, der var med til at definere house-musikken.

Det anbefales at bestille billetterne via klubbernes hjemmesider og generelt at møde op i god tid inden midnat. 

 

 

 

   
 

Privatlivspolitik