Storbyferie med rabat

Se tilbud her

 


Forside


Amsterdam

Barcelona

London

Madrid

 Kort
 Vejret

Nice

Prag


Flybilletter
 

 
 

Storbyferie i Madrid

Madrid er Spaniens hovedstad, regeringsby og center for kunst og kultur. En ægte metropol, som aldrig sover.

Flotte bygninger, fantastiske pladser, imponerende museer, populære parker, shopping og for ikke at glemme, gode tapas.

Foråret kommer tidligt, og sommeren er lang. I månederne marts til oktober er der over 200 solskinstimer pr. måned i Madrid.

Nysgerrig på Madrid? Læs mere nedenfor... 

  Storbyferie i Madrid

Hoteller i Madrid
Som de fleste andre storbyer har Madrid en overflod af hoteller. Det svære er ikke at finde et, det svære er at finde det rigtige.

Når det gælder storbyferie er beliggenhed noget af det vigtigste, men pris og kvalitet skal naturligvis matche forventningerne.

Hotels.com tilbyder et væld af gode hoteller i Madrid. Det populære Catalonia Plaza Mayor ligger centralt og har gratis WiFi.

  Catalonia Plaza Mayor

Palacio Real
Palacio Real var tidligere kongefamiliens officielle residens. Det gigantiske palads med over 3.000 værelser bliver nu kun brugt i officielle anledninger, ceremonier m.m. For almindelige dødelige er det muligt at komme ind og se bl.a. tronrummet, den store våbensamling og malerisamlingen med værker af bl.a. Goya, Caravaggio og Velazquez. Der er også samlinger af porcelæn, gobeliner og urer. Entre er ca. 10 Euro.
Metro: Opera

  Palacio Real

Plaza de España
Plaza de España er en af de travleste pladser i Madrid. Den ligger i den vestlige ende af Gran Via, meget tæt på Palacio Real. Er du på storbyferie i Madrid, så bør du tage en smut forbi denne livlige plads.

På pladsen står det enorme monument til Miguel de Cervantes, der er forfatteren til Don Quijote. Foran monumentet står der bronze statuer af Don Quijote og Sancho Panza, der er Don Quijotes tro våbendrager.
Metro: Plaza de España

  Plaza de Espana

Museo del PradoMadrids museer
Madrids er oplagt for de som ønsker at besøge kunstmuseer på storbyferien. Madrid har flere store og betydningsfulde kunstmuseer, men heldigvis ligger de næsten side om side på kunstboulevarden Paseo del Prado og tilstødende strøg.

Museo del Prado er er et af de største og mest betydelige kunstmuseer i verden. Det huser verdens bedste malerisamling af spanske malere, som El Greco, Goya og Velázquez. Derudover byder museet også på malerier af flamske og italienske malere, som Rubens, Bosch, Brueghel, Botticelli, Caravaggio og Rembrandt. I 2008 åbnede Museo del Prado museets kubeformede tilbygning, og dermed kom der luft mere imellem kunstværkerne i den permanente del af udstillingen, med det giver også bedre plads til særudstillinger.
Metro: Banco de España

Thyssen Bornemisza er en af verdens mest betydelige private kunstsamlinger, samlet af den hollandske baron Thyssen Bornemisza. Samlingen rummer et bredt spekter af stilarter med værker af bl.a. Picasso, van Gogh og Gaugin.

Centro de Arte Reina Sofia ligger i det gamle rigshospital. Det udmærker sig især med sine spanske kunstnere. Det er her du kan fordybe dig i Picassos verdensberømte maleri Guernica, der skildrer det tyske bombeangreb på den baskiske by i 1937.
Metro: Atocha


Parker i MadridMadrids parker
Parque del Buen Retiro
er en særdeles populær park i udkanten af centrum, ikke langt fra Prado museet. Her kan du få et pusterum fra det hektiske byliv i Madrid, og gå en tur i det grønne.

Omdrejningspunktet i parken er den store kunstige sø Estanque del Retiro, hvor du kan leje en robåd. Bag søen ligger Alfonso XII’s monument. I parken finder du også den populære statue Den Faldne Engel og mindesmærket De Afdødes Skov, som er opsat for de 191 mennesker, der døde ved terroristangrebet på Madrid den 11. marts 2004.

Der er flere bygninger i parken, hvoraf den mest kendte er Palacio de Cristal (Krystalpaladset) fra 1887, der nu fungerer som galleri.    
Metro: Retiro


El Rasto

Loppemarkedet El Rasto
El Rasto siges at være intet mindre end verdens største loppemarked. Det starter ved Plaza del Cascorro og fortsætter langt ud i sidegaderne, der er fyldt med flere tusinde boder hver søndag fra tidligt for formiddagen til midt på eftermiddagen.

Det er selvsagt muligt at købe alt muligt mellem himmel og jord, lige fra ’rigtige’ loppeting til nyt modetøj. Selvom man ikke skal købe noget, er det en stor oplevelse – og husk at passe ekstra godt på de mange lommetyve, der huserer på El Rasto.
Metro: La Latina

  Fodbold i Madrid

Estadio Santiago Bernabeu
Estadio Santiago Bernabeu er hjemmebane for Real Madrid. Er du fodboldinteresseret, så bør du kombinere storbyferien med et besøg på dette imponerende stadion, som UEFA har givet topkarakteren fem stjerner.

Der er rundvisninger, men hvorfor ikke planlægge storbyferien så du kan se en af Real Madrids hjemmekampe? Med over 80.000 tilskuere på dette enorme stadion, er det en oplevelse du sent vil glemme. Madrids anden store fodboldklub, Atlético Madrid, holder til på Estadio Vicente Calderón.


Tapas
Storbyferie i Madrid? Så skal du have tapas! Det er utroligt hyggeligt og smager himmelsk.

Du finder det bedste udbud af tapas-barer i den gamle bydel La Latina. Mange turist restauranter på f.eks. Plaza Mayor tilbyder også tapas, men gå i stedet til de mindre befolkede barer i Cava Baja og Cuchilleros.

Mange steder kan du bestille tapas og spise dem ved bordene.

  Tapas i Madrid
 

 

 

   
 

Privatlivspolitik